Location:
Danmark

Company:
Medistim Sverige

Account Manager – Danmark

Førende medicoteknologi inden for hjerte-, kar- og transplantationskirurgi

Medistim er et globalt medicoteknologisk selskab med hovedkontor i Oslo og aktiviteter i over 65 lande. Virksomheden er markedsleder inden for intraoperativ flowmåling og ultralydsafbildning, med produkter der bruges til at reducere risiko og forbedre kvaliteten i avanceret kirurgi. Medistim har egne datterselskaber i bl.a. USA, Tyskland, Kina, Storbritannien og Skandinavien samt et voksende netværk af distributører verden over. Læs mere på www.medistim.dk og www.medistim.com

Rollen

Som Account Manager hos Medistim Danmark får du en central rolle i en veletableret og voksende virksomhed med stærkt innovationsfokus. Du bliver en del af en organisation, der kombinerer klinisk ekspertise med korte beslutningsveje og en stærk entreprenørånd.

Du får ansvaret for at udvikle og drive salget af Medistims brede produktportefølje som består af egne og 3.parts produkter inden for hjerte- og karkirurgi, urologi, urogynækologi og gastroenterologi. Jobbet indebærer tæt kontakt med offentlige hospitaler og til dels private klinikker og hospitaler, og giver store muligheder for at bidrage til virksomhedens fortsatte vækst på det danske marked.

Du refererer til Country Manager Danmark og arbejder fra hjemmekontor, med salgsaktiviteter i Danmark. Desuden deltager du jævnligt i internationale møder med kollegaer, leverandører og partnere i Europa.

Dine primære arbejdsopgaver:

· Opbygge og udvikle relationer med nye og eksisterende kunder i den danske sundhedssektor

· Drive salget og markedsføringen af den eksisterende produktportefølje

· Identificere nye forretningsmuligheder og bidrage med ideer til fremtidige produktområder

· Arbejde rådgivende og løsningsorienteret i tæt dialog med kirurger og andet sundhedspersonale

· Deltage i kurser, messer og internationale kongresser

Kvalifikationer og profil

Vi søger dig, der har erfaring med salg inden for medicoteknologi eller sundhedssektoren. Kendskab til hjerte- og karkirurgi, urologi eller gastroenterologi er en fordel, men dit engagement, drivkraft og professionalisme er afgørende for succes.

Du trives i en selvstændig rolle med stort ansvar og mulighed for at påvirke den daglige forretning. Du er initiativrig, relationsskabende og motiveres af at bidrage til bedre behandling og patientresultater.

Vi forestiller os, at du har:

· Erfaring med teknisk eller klinisk salg

· Akademisk baggrund inden for relevant område

· Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt

· Høj integritet, ansvarlighed og en positiv indstilling

· Mulighed for at rejse i Danmark/Internationalt (ca. 15–20 overnatninger om året)

· Bopæl på Fyn eller Jylland – helst i området mellem Odense og Århus

Hvorfor Medistim?

Medistim kombinerer det bedste fra to verdener – den stabilitet og kvalitet der kommer af at være global markedsleder, og den entreprenørielle frihed som kendetegner en mindre lokal organisation. Du bliver en del af et team præget af mod, innovation, kvalitet og omtanke – både overfor kunder, kollegaer og patienter.

Her får du mulighed for at vokse med virksomheden, påvirke dens fremtidige udvikling og arbejde med produkter, der virkelig gør en forskel i menneskers liv.

Ansøgning

Udvælgelsen sker løbende – vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte: Peter Ek, Partner Carpenova Nordic peter.ek@carpenova.se

Contact person: Cecilia Sax